"Vi køber en hel masse sprut", gentog han, "og inviterer alle dem, vi kender". Han rejste sig op. "Ja, alle dem, vi kender, men også en hel masse vi ikke kender". Han begyndte at gå frem og tilbage over gulvet. "Alle! - Samtidig holder vi auktion, og så får vi os en masse penge, og drikker os skide fulde, og kører til Frankrig!" Fru Larsen lagde kniven fra sig. "Vi kan da ikke køre bil, når vi er fulde", sagde hun.     "Nej", sagde Larsen irriteret, "vi sover lige en halv times tid". Han kunne ikke fordrage, når hans kone begyndte at ødelægge de store linier ved alle sine småting. "Og så kører vi. Hele familien. Med hatte på og alting!".     "Med hatte på?" Fru Larsen var ikke helt med. "Ja, hatte!" sagde Larsen. "Hatte. Ved du ikke, hvad en hat er?"     "Jo", sagde fru Larsen nervøst, "men jeg tror ikke, vi har nogen".    "Nej", sagde Larsen, "men så køber vi nogle i en hatteforretning!" Han talte indtrængende og med stor tydelighed, så han var sikker på, at fru Larsen forstod ham. "I hatteforretninger", sagde han langsomt, "kan man købe hatte". Hr. Larsen kunne være meget sarkastisk, hvis det slog ham. "Nåh!" Fru Larsen lo nervøst. Hun blev altid nervøs, når hendes mand talte langsomt og var sarkastisk. Hendes hænder greb ud efter osten.