"Det ved jeg ikke", sagde Larsen, som sandt var, og tog en ordentlig slurk af
sin øl. "Jeg har aldrig prøvet det. Men det ser nemt ud. Man køber bare noget
maling og nogle lærreder og nogle pensler, og så begynder man at male", sagde
han.    
   Og så begyndte Larsen at male, og det så ud af helvede til.
   "Bare vent til der kommer ramme om!", sagde han, og så købte han sig en
ramme, som han satte rundt om billedet, og så synes selv fru Larsen at det så
godt ud.    
   Da han havde malet tilstrækkeligt med billeder, lejede han sig ind på et tomt
lokale inde i byen, og den første dag kom der en masse mennesker og drak alt det spiritus, hr. Larsen havde købt til anledningen, og det var ikke så lidt. Alle var enige om, at det var noget af det bedste, de længe havde set, og så drak de endnu mere spiritus, og da der ikke var mere tilbage, tog de hjem, og forsikrede Larsen om, at det simpelthen var genialt det han havde malet, og når de ikke havde købt noget, var det simpelthen fordi de havde glemt at tage penge med, men han skulle bare vente, skulle han, han skulle nok blive berømt.