"Hvad er det, du har?" Fru Larsen stod helt stiv. Hun havde fuldstændig glemt at tygge.
   "Vi holder auktion. Vi sælger hele lortet - rub og stub - alt skal ud!"
   "Osse vore møbler?"
   "Navnlig vor møbler!" Larsens øjne skinnede. "Vi vil ikke ha' en skid med
derned. Og en ting til...."
   "En ting til?" Fru Larsen lænede sig tungt ind mod køkkenbordet. Larsen
satte sig pludselig meget langsomt ned, mens han stirrede ud i stuen på et fjernt
punkt. Fru Larsen så skræmt på ham. "Du er vel ikke blevet dårlig?"
   Et øjeblik var Larsen tavs, så hviskede hen hen for sig uden at flytte blikket, "Jeg er genial!"
   "Ja", sagde fru Larsen. Hendes hånd begyndte at krabbe hen mod franskbrødet. Hun tog ikke øjnene fra sin mand. "Hvod'n det?"
   "Fordi", sagde Larsen, og flyttede sit fjerne blik over til hende uden egentlig at indstille det, "fordi jeg har fået ideen til, hvordan vi afvikler hele molevitten. Vi starter med at købe en hel masse sprut!"
   Fru Larsen trak vejret dybt, og vendte sig lettet mod køkkenbordet. Når
hendes mand indledte noget med at købe en hel masse sprut, kunne det aldrig
gå helt galt.                                                                                  Videre!