Der var engang en mand, der hed Larsen. Han havde en familie, som bestod af en kone og to børn, og de hed også Larsen, så det var så dejlig nemt.
   Larsen solgte tryksager - masser af tryksager - men tiderne var ikke gode, og en dag sagde Larsen, at nu kunne det være nok! Han sagde faktisk i nogle temmelige blomstrende vendinger, at han kraftedeme ikke gad at spilde sin tid med tryksager, at skeen skulle over i en anden hånd, og at det hele nok en dag skulle blive bedre.
  "Hvad vil du så gøre?" spurgte hans kone, og gik ud i køkkenet, hvor hun smurte sig en ostemad. Hun smurte sig altid en ostemad, når hun blev nervøs. Hun spiste ofte flere hundrede ostemadder om dagen.
  "Det er meget nemt", sagde Larsen, og haspede kapslen af en øl. Larsen haspede altid kapslet af en øl, når han blev nervøs. Larsen haspede sådan cirka femhundre kapsler af om dagen. "Jeg vil begynde at male!" sagde han.
   "Jammen, kan du da det?" spurgte hans kone forskrækket, og smurte sig en
ostemad til.