Robin Hood var ikke kun resultatet af en digtesyg mands fantasi. Han var skam rigtig nok. Og hans sande navn var Robin Locksly sådan som vi kender det, og familien var af fornem herkomst, for de tilhørte underadlen, og havde pænt tøj og maser af penge og salevis af sprut så de kunne gå fulde seng lige så tit, det passede dem.
Men allerede ved fødslen var den gal. Da faderen første gang så det lille nyfødte barn, synes han, det var så afsindigt grimt, at han i raseri tog ud i Zoologisk Have og kastede sten på storken. Fra det øjeblik havde Robin skaffet sig faderens indædte modvilje, og den manglende faderkærlighed gjorde Robin så ensom og bitter, at han tilbragte det meste af sin barndom med skiftevis at række tunge af folk og skyde med bue og pil.
Allerede som fireårig var han en overordentlig kyndig bueskytte, og som femårig blev han uden videre dikkedarer sparket ud af sit hjem, fordi han skød sin mormor, mens hun plukkede stikkelsbær i baghaven. Efter notaterne at dømme var Robin sandsynligvis blevet stritte ud uanset, hvad hun havde plukket.