"Det er jo en evighedsmaskine", sagde en lystig svend, som altså ikke var så lystig, beundrende til Robin, mens de stod og snittede sig en pil i skoven.

"Ja", sagde Robin surt. "Det sagde jeg jo. - Av, for helvede, jeg skar mig!" Robin viste sin pegefinger. "Det gør ikke noget", sagde den anden, "jeg har også skåret mig. Ved du hvad. Vi kunne blande blod og sværge et eller andet, så er vi ligesom brødre, og kan komme hinanden ved og sådan!"

"Det ka" vi godt", sagde Robin og trak på skuldrene. Og så bøjede han sig ned til manden, der kun var fireogtredive centimeter høj, og blandede blod.

"Jeg hedder Lille-John," sagde manden, der kun var fireogtredive centimeter. "Nu er vi brødre!"

"Jeg hedder Robin Hood", sagde Robin Hood, og så gik de tilbage til de andre, mens de kom hinanden enormt meget ved.