Robin udviklede sig til en rendyrket socialist uden den mindste munterhed til overs for sine omgivelser. Og alene på notatet om "Robin Hood og hans lystige svende", kan man med al tydelighed se, at det bestemt ikke var ham der var lystig, men hans svende. Robin selv, var i virkeligheden en uforbederlig gnavpot, som tilmed gik under øgenavnet Sherwood Muggetud. Set i det lys vil man opdage, at hans svende i egentlig forstand ikke var specielt lystige, men ganske almindelige, eller oven i købet kedelige og som kun i lyset af gnavpotten virkede overstadige og muntre. En hvilken som helst dødbider ville i sammenligning med Robin Hood ligne en steppene humørbombe.

I virkeligheden var det altså en banal sag om gnavpotten og socialisten, der indgik et væddemål om, at han kunne blive rig og holde sig og sine beskæftiget resten af livet på en eneste genial ide. Men lad os nu ikke foregribe begivenhedernes gang.