"Det skal du ikke gøre", var der en i flokken, der sagde. "Hun er en værre møgsæk!"

"Hun har nogle store patter" sagde Robin, "og det er nok for mig!"

Efter denne lange enetale (for Robin talte nemlig aldrig ret meget, og han sang aldrig muntre sange, som nogle tror), råbte han på øl, og så satte han sig ned og drak sine ottehundrede øl som alle hans lystige svende, der altså ikke var særlige lystige, bragte ham. Og så blev Robin Hood gift med Lady Marian med de store patter, og de fik tre børn, der hadede skinke, fordi de fik det hver dag, og alle de lystige svende, der altså ikke var særlige lystige, gik hver til sit og andre steder hen. Og efterhånden som årene svandt, blev alt som før, og først i det tyvende århundrede var der regeringer i visse lande, der genoptog Robins gamle ide. Men det er en helt anden historie.

Og nu til noget stort!