Skrevet af Peter Møller-Holst
         

En rigtig historie fra det virkelige liv: STIK MIG EN BAMSE AF PETER MØLLER-HOLST

Der var engang en mand, der hed Larsen. Han havde en familie, som bestod af en kone og to børn, og de hed også Larsen, så det var så dejlig nemt. Larsen solgte tryksager - masser af tryksager - men tiderne var ikke gode, og en dag sagde Larsen, at nu kunne det være nok! Han sagde - faktisk i nogle temmelige blomstrende vendinger - at han kraftedeme ikke gad at spilde sin tid med tryksager, at skeen skulle over i en anden hånd, og at det hele nok en dag skulle blive bedre. ÒHvad vil du så gøre?Ó spurgte hans kone, og gik ud i køkkenet, hvor hun smurte sig en ostemad. Hun smurte sig altid en ostemad, når hun blev nervøs. Hun spiste ofte flere hundrede ostemadder om dagen. ÒDet er meget nemtÓ, sagde Larsen, og haspede kapslen af en øl. Larsen haspede altid kapslet af en øl, når han blev nervøs. Larsen haspede sådan cirka femhundre kapsler af om dagen. ÒJeg vil begynde at male!Ó sagde han. ÒJammen, kan du da det?Ó spurgte hans kone forskrækket, og smurte sig en ostemad til. ÒDet ved jeg ikkeÓ, sagde Larsen, som sandt var, og tog en ordentlig slurk af sin øl. ÒJeg har aldrig prøvet det. Men det ser nemt ud. Man køber bare noget maling og nogle lærreder og nogle pensler, og så begynder man at maleÓ, sagde han. Og så begyndte Larsen at male, og det så ud af helvede til. ÒBare vent til der kommer ramme om!Ó, sagde han, og så købte han sig en ramme, som han satte rundt om billedet, og så synes selv fru Larsen at det så godt ud. Da han havde malet tilstrækkeligt med billeder, lejede han sig ind på et galleri, og den første dag kom der en masse mennesker og drak alt det spiritus, hr. Larsen havde købt til anledningen, og det var ikke så lidt. Alle var enige om, at det var noget af det bedste, de længe havde set, og så drak de endnu mere spiritus, og da der ikke var mere tilbage, tog de hjem, og forsikrede Larsen om, at det simpelthen var genialt det han havde malet, og når de ikke havde købt noget, var det simpelthen fordi de havde glemt at tage penge med, men han skulle bare vente, skulle han, han skulle nok blive berømt. Larsen ventede, og der skete ikke en skid, men så solgte han de tomme flasker, og købte endnu flere lærreder, og malede endnu flere billeder, og lavede endnu flere udstillinger, og solgte glimrende. Men Larsen var ikke tilfreds. Slet ikke. Så blev tiderne endnu dårligere. Overalt i landet gik det af helvede til, og Larsen blev mere og mere indadvendt. Hans kone var oppe på at smøre firehundrede ostemadder om dagen, men hun tog ikke på, og en pludselig en dag fik Larsen en ide. ÒJEG HAR DET, KRAFTEDEME!Ó, råbte han, og spurtede ud i køkkenet efter en øl. ÒHvad er det du har?Ó spurgte fru Larsen, og begyndte automatisk at lede efter osten. ÒVi skrider!Ó sagde Larsen, og haspede en pilsner, så kapslen fløj tværs gennem køkkenet og ind under en stol i stuen. ÒVi skrider kraftedeme! ÒHvodÕn det?Ó spurgte hun, og rodede febrilsk efter osteskæren. ÒFrankrig, du gamle - Frankrig!Ó ÒFrankrig?Ó sagde fru Larsen, der ikke kunne fordrage at rejse. ÒFrankrig?Ó Kniven dansede hen over brødet. ÒJa, jeg gider ikke det her pis mere. Danmark duer ikke. Der er ingen optimisme. Der er ingen, der køber noget. Der er ingen, der sælger noget. Der er ingen, der sætter noget i gang. Der er i det hele taget ingen, der tør noget! Hele lortet er gået i stå. Hvis vi absolut skal være fattige, kaÕ vi lige så godt være det i udlandet. Det er billigere at være fattig i Frankrig, og så er der samtidig skide smukt!Ó ÒJammen, vi forstår jeg ikke, hvad de sigerÓ, sagde fru Larsen, og lagde to ekstra stykker ost på maden. ÒVed du hvadÓ, sagde Larsen, og sugede resten af sin øl i sig. ÒNu har jeg fandeme boet her i Danmark siden jeg blev født, og jeg forstår stadig ikke en skid af, hvad de siger Jeg kan ikke engang forstå hvorfor, de siger det! ÒDu godeste!Ó sagde fru Larsen med munden fuld af ostemad. Hun var allerede i gang med at smøre sig en ny. ÒJEG HAR DET!Ó skreg Larsen så pludseligt, at kniv, ost og brød fløj ud af hænderne på fru Larsen og hen ad køkkenbordet og ned i vasken, hvor det støjende skramlede rundt. Han sprang op fra sin stol. Fru Larsen stirrede på ham med vidt opspærrede øjne. ÒJEG HAR DET FANDEN BRODERE MIG - JEG HAR DET!Ó ÒHvad er det, du har?Ó Fru Larsen stod helt stiv. Hun havde fuldstændig glemt at tygge. ÒVi holder auktion. Vi sælger hele lortet - rub og stub - alt skal ud! ÒOsse vore møbler?Ó ÒNavnlig vor møbler!Ó Larsens øjne skinnede.Ó Vi vil ikke haÕ en skid med derned. Og en ting til - Ó ÒEn ting til?Ó Fru Larsen lænede sig tungt ind mod køkkenbordet. Larsen satte sig pludselig meget langsomt ned, mens han stirrede ud i stuen på et fjernt punkt. Fru Larsen så skræmt på ham. ÒDu er vel ikke blevet dårlig?Ó Et øjeblik var Larsen tavs, så hviskede hen hen for sig uden at flytte blikket, ÒJeg er genial!Ó ÒJaÓ, sagde fru Larsen. Hendes hånd begyndte at krabbe hen mod franskbrødet. Hun tog ikke øjnene fra sin mand. ÒHvodÕn det?Ó ÒFordiÓ, sagde Larsen, og flyttede sit fjerne blik over til hende, Òfordi jeg har fået ideen til, hvordan vi afvikler hele molevitten. - Vi starter med at købe en hel masse sprut!Ó Fru Larsen trak vejret dybt, og vendte sig lettet mod køkkenbordet. Når hendes mand indledte noget med at købe en hel masse sprut, kunne det aldrig gå helt galt. ÒVi køber en hel masse sprutÓ, gentog han, Òog inviterer alle dem, vi kenderÓ. Han rejste sig op. ÒJa, alle dem, vi kender, men også en hel masse vi ikke kenderÓ. Han begyndte at gå frem og tilbage over gulvet. ÒAlle! - Samtidig holder vi auktion, og så får vi os en masse penge, og drikker os skide fulde, og kører til Frankrig!Ó Fru Larsen lagde kniven fra sig. ÒVi kan da ikke køre bil, når vi er fuldeÓ, sagde hun. ÒNejÓ, sagde Larsen irriteret, Òvi sover lige en halv times tidÓ. Han kunne ikke fordrage, når hans kone begyndte at ødelægge hans store linier ved alle sine småting. ÒOg så kører vi. Hele familien. Med hatte på og altingÓ. ÒMed hatte på?Ó Fru Larsen var ikke helt med. ÒJa, hatte!Ó sagde Larsen. ÒHatte. Ved du ikke, hvad en hat er?Ó ÒJoÓ, sagde fru Larsen nervøst, Òmen jeg tror ikke, vi har nogenÓ. ÒNejÓ, sagde Larsen, Òmen så køber vi nogle i en hatteforretning!Ó Han tale langsomt og indtrængende, så han var sikker på, at fru Larsen forstod ham. ÒI hatteforretningerÓ, tilføjede han, Òkan man købe hatteÓ. Hr. Larsen kunne være meget sarkastisk, hvis det slog ham. ÒNåh!Ó Fru Larsen lo nervøst. Hun blev altid nervøs, når hendes mand talte langsomt og var sarkastisk. Hendes hænder greb ud efter osten. ***

Og så oprandt den store dag. Det var påske, og folk var i påskehumør, og de havde pænt tøj på, for ingen havde før været på auktion, og man kunne jo aldrig vide. Hr. Larsen var i strålende humør. ÒKom indenfor!Ó sagde han hjerteligt. ÒDer er maser af flasker med ting i!Ó Og folk strømmede ind i huset, de var vilde med flasker med ting i. Børnene stod i et hjørne, og stirrede tavst på de mange mennesker der var mødt op. Fru Larsen stod over ved et lille bord med en mægtig stabel ostemadder på et fad. ÒNej, hvor er det hyggeligt, at I kunne komme!Ó sagde hun, mens hendes hånd arbejdede sig hen mod en ostemad. ÒVi har glædet os sådan!Ó ÒNej - er det rigtigt?Ó sagde en høj, bebrillet ung mand. ÒJeg synes jo ellers nok, det er lidt af en trist anledning - haha - hvor står sprutten egentlig?Ó ÒDerover på det runde bord!Ó sagde fru Larsen og pegede ind i mellem de efterhånden små halvfjerds mennesker, der trængtes rundt om bordet. Og så begyndte auktionen. En af deres venner havde påtaget sig jobbet som auktionarius, og han sparede ikke på krudtet. Han talte som et vandfald, der kun blev afbrudt, når han skulle slukke tørsten, hvad han åbenbart skulle hele tiden. Alligevel lykkedes det ham at tale selv med glasset for munden. De der ikke bød, blev beskyldt for det, der var værre end mord. En kompulnet mand i begyndelsen af tresserne sad med en nedslidt brun tøjbamse, som han købt for halvtreds kroner, efter han havde fået at vide, at der ville blive sat en stopper for udskænkningen, hvis han ikke kom til lommerne. Bagefter drak han tolv pilsnere og to flasker rødvin. Han glemte bamsen, da han kørte hjem i en taxa. En kraftig mand masede sig frem mod fru Larsen. ÒDet var mig, der købte jeres dobbeltseng!Ó råbte han, ÒHAR-HAR-HAR - hvis den kunne snakke, hvad?Ó Han tørrede sit svedige ansigt med en serviet, og trak to øl op. Og sådan gik auktionen under støjende latter og råb og skrig, og næsten alt blev solgt og bagefter blev der hentet endnu mere sprut, og folk larmede og drak endnu mere, og mange kom hen og omfavnede hr. og fru Larsen og børnene og fortalte, hvor kede af det de var over, at de skulle rejse. En stor træt mand rettede sig sig op, og sagde: ÒGud, skal I rejse - hvor skal I hen?Ó Fru Larsen gyste, tog en meget stor bid af sin ostemad. Og således gik auktionen og festen, der var kommet penge ind, og alle flaskerne med ting i var blevet tømt, og de mange gæster vaklede hjem med et møbel eller et billede eller noget andet noget, de mente, de havde brug for, hvilket senere skulle fremrykke ægteskabelige kriser. Udenfor var det blevet mørkt, og inde i stuen tændte Larsen en lampe, der ikke var blevet solgt, og det sparsomme lys, kastede et blegt skær hen over ansigtet på hans kone, der synes, at huset var blevet meget tomt. Stilheden bredte sig til dem begge, og selv hr. Larsen fandt den knugende. Han gik hen til fru Larsen, og lagde armen om hende, mens han forsigtigt trak hende hen til en flyttekasse. De satte sig på den, og hr. Larsen tændte en cigaret, som han rakte hende, så tændte han en til sig selv, og sådan sad de tavse og stirrede ud i natten indtil mørket forvandlede sig til lys, og børnene ovenpå begyndte at røre på sig. ******

?